Vores hverdag

Nu er vi virkelig kommet igang her i Kipili og dagene går enormt hurtigt. Vi har nok at tage os til, men det er kun dejligt at have noget at lave!
Om formiddagen fra kl. 9-11.30 underviser Tine og jeg i kirkens Cheke Chea, som er en obligatorisk førskole. Her bliver ca. 20 tanzanianske børn undervist i bibelfortællinger, forskellige skoleforberedende fag samt forskellige andre temaer. Indtil videre har de bl.a. lært om dyr, farver, former og om kroppen. Cheke Chea'en har tilknyttet én lærer, Happy, som vi har et rigtig godt samarbejde med. Hver fredag holder vi møde med hende, hvor vi evaluerer den forgangne uge og planlægger den næste. I starten var det svært at holde gode møder pga. sprogbarrieren, og fordi Happy til tider kan være svær at læse. Men efterhånden som vi har lært både hende og sproget bedre at kende, er møderne blevet rigtig givende og vigtige for Cheke Chea'en i og med, at der er kommet god struktur på undervisningen og dagens tidsplan.

Hver morgen starter kl. 9 med at børnene spiser uji, som er en morgengrød lavet på majsmel, sukker, salt og vand. Den slurper de morgentrætte børn i sig, mens de på skift siger: ”karibu mwalimu”, som betyder ”velbekomme lærer” og small-talker. Det er også på dette tidspunkt, man kan være heldig at høre lidt af den sladder, der går rundt i byen, hvis man ellers lytter godt efter.

Når klokken igen lyder, er det tid til tandbørstning. Børnene stilles på en række og synger en sang om sundhed, før de får uddelt hver deres tandbørste med tandpasta på. Læreren demonstrerer og så bliver der ellers bare børstet derudaf. Hvor grundig tandbørstningen er, kan der sættes spørgsmålstegn ved, men det er bedre end slet ikke at børste tænder, som var standarden i Cheke Chea’en, før vi kom med doneret tandpasta fra Danmark.

Børnene står fint på række og børster tænder

Efter tandbørstning er det tid til bibelhistorie. Tiden under bibelhistorie er nok det tidspunkt på dagen, hvor børnene sidder allermest stille og lytter efter, men læreren er også virkelig dygtig til at levendegøre historierne, samtidig med at hun gør brug af forskellige billeder. For os er det også sjovt at se, hvordan vi dag for dag forstår mere og mere af historierne, som naturligvis bliver fortalt på swahili. Da vi i forvejen kender bibelhistorierne hjemmefra, er det en god test på vores swahili-evner at lytte til historierne og genkende nye ord på swahili.

Ja, hernede er der ikke noget, der hedder barsel. Her tager man barnet med til undervisningen :)

Efter bibelfortælling har børnene et kort frikvarter, inden undervisningen går i gang igen. Her gælder det om at skynde sig udenfor med børnene, så de kan få brændt noget energi af på klatrestativet, inden de skal ind og sidde stille igen. Børnene er super glade for os, og skændes ofte om at holde os i hånden, sidde på skødet, flette hår eller lege med os. Det kan til tider være hårdt, og det er svært at sætte grænser, men det er dejligt at være vellidt. Ude på legepladsen får børnene fyret en masse energi af ved boldspil og en hel masse klatring. De kalder på skift og i munden på hinanden ”mwalimu”, som betyder lærer på swahili. Alle børn vil meget gerne ses og høres, og det kan til tider være svært at se alle 20 børn på én gang. Men det er desværre standarden hernede, at børn ingen stimulering får fra hjemmet, og for det meste løber de rundt på egen hånd i landsbyen og leger. Det er ikke normalt, at voksne tager kontakt til børn, medmindre det er af praktiske årsager. Derfor er det stort for børnene, når der kommer to volontører, som gerne vil snakke og lege med dem.

Efter frikvarteret og en sang om det nationale flag går undervisningen i gang. Nogle gange undervises alle børn samlet og andre gange deles de op i store og små.
Det er både læreren, Happy, og os, der står for undervisningen af børnene. Når de er delt op i store og små, tager vi det ene hold, mens Happy tager det andet. Hvis ikke de er delt op, tager vi ofte en klassetime hver.
I starten var det en kæmpe udfordring at skulle undervise børnene på swahili, og jeg følte mig enormt sårbar i min rolle som lærer. Vi blev kastet direkte ud i det uden anden introduktion, end hvad vi selv kunne observere, når vi overværede Happys undervisning. Jeg må dog dog indrømme, at jeg er vokset meget med opgaven med tiden. Det er stadig grænseoverskridende at skulle undervise på et fremmed sprog, men jeg tænker mindre og mindre over det, og jeg føler mig mere sikker i min opgave.
Der er heller ingen tvivl om, at Happy har stor tiltro til os og vores evner på trods af den sproglige udfordring og manglende undervisningserfaring. Som vores missionær Knud også siger, så lærer hun mange ting af os og bliver uden tvivl inspireret af den måde, vi underviser på. Omvendt lærer vi også en hel masse af hende, da hun virkelig har en evne til at fange børnene og tale til dem, så de hører efter.
Lige for tiden får de undervisning i læsning og skrivning, og vi har været så heldige at få lov til at undervise de store børn. Den sidste uge har vi delt de store i yderligere to niveauer, hvor vi så har undervist et hold hver, mens Happy har undervist de små. Det bedste hold har haft diktat med korte sætninger og øvet sig i at læse længere sætninger. De andre har vi undervist i dele af alfabetet samt i at læse kortere sætninger. De små er så småt igang med at lære vokalerne og de andre bogstaver i alfabetet.

De små lærer alfabetet

De store børn får undervisning i swahili

De største af børnene skal starte i Primary School (første klasse) efter jul, hvilket betyder, at de afslutter Cheke Chea til december. Vi er derfor begyndt at lægge særlig fokus på at lære dem de ting, som det er vigtigst at have godt styr på: matematik og swahili. De fleste har også godt styr på tingene, men der er to børn, som har meget svært ved det, og som nok kommer i store udfordringer i Primary School, hvis ikke de forbedrer sig. Derfor har Tine og jeg tilbudt dem ekstra-undervisning en halv time efter skole to gange i ugen, hvor vi stille og roligt samler op på det, de har svært ved.

Rose får ekstra-undervisning af Mwalimu Tine

Om eftermiddagen har vi mange forskellige projekter igang. Én gang om ugen holder vi børneklub med landsbyens børn, hvor vi synger, læser en historie fra Bibelen og leger med børnene. Omkring kl. 15 om eftermiddagen går vi igennem byen og samler alle de børn, vi kan finde, og tager dem med op foran kirken. Vi samler ofte et lille optog på ca. 20 glade børn, som alle skændes om at holde os i hånden på vejen. Vi plejer at starte med et par sange før vi går i gang med bibelfortælling, og det er efterhånden lykkedes os at samle et repetoire af ca. 6 sange, som vi kan synge med børnene. Herefter fortæller vi bibelhistorie, som enten er oplæsning fra børnebibelen eller et dramastykke opført af børnene selv. Sidstnævnte har vi kun prøvet en enkelt gang, men det var til gengæld et kæmpe hit, så den succes skal helt sikkert gentages! Som regel synger vi et par sange til sidst, inden vi går i gang med at lege. De største lege-hit er ”hodi, hodi, njoo” (banke-bøf) eller at tegne. Efter leg synger vi en afslutningssang, vi selv har fundet på, inden vi siger farvel til børnene.

Vi synger med børnene foran kirken

Oplæsning fra børnebibelen

Vi leger "hodi, hodi, njoo"

Stolt fremvisning af tegninger efter børneklub

Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag eftermiddag har vi engelsk-undervisning med de unge drenge fra Knuds snedkerværksted. Mange af dem kan næsten ingenting, så for de flestes vedkommende er vi startet helt fra bunden af. Vi har inddelt dem i 4 forskellige hold efter niveau, og de får alle 2 timers undervisning  om ugen. Desværre er mange af dem blevet ret dårlige til at dukke op til undervisning, hvilket har resulteret i, at vi flere eftermiddage har siddet og ventet på elever,  uden at de er kommet. Det har frustreret os en del, så vi har planlagt at snakke med deres lærer i løbet af den kommende uge, så vi kan finde ud af, hvordan vi skal fortsætte med undervisningen.

Undervisning på terrassen kan til tider godt blive lidt klemt, men vi får det til at fungere :)

Snedkerdrengene viser stolt deres nye hæfter frem 

To gange om ugen underviser vi en, der hedder Juma, i engelsk. Han er vagt for en amerikansk læge, der bor i byen og har selv opsøgt os, for at spørge om engelsk-undervisning. Han er en super dygtig og taknemmelig elev, og han lærer enormt hurtigt. Undervisningen foregår ved den omtalte amerikanske læge, som bor en smule uden for byen. Her plejer vi at sidde ud til vandet, og hvis vi er heldige, får vi tilbudt en sodavand. Det er altid et lyspunkt på ugen, når vi har været nede og undervise Juma!

For et par uger siden begyndte vi at undervise en ung kvinde, som lige er kommet til byen, i at læse og skrive. Hun opsøgte os, fordi hun gerne ville lære engelsk, men da vi gik i gang med undervisningen, opdagede vi, at hun aldrig har gået i skole og dermed hverken kan læse eller skrive. Vi tilbød hende derfor, at vi kunne give hende undervisning i swahili, hvilket hun takkede ja til. Vi har undervist hende en enkelt gang, hvor vi overværede hende læse sit første ord. Det var en helt vild oplevelse, og vi var helt oppe at køre over, at vi kunne tilbyde hende denne hjælp. Desværre har vi lige fundet ud af, at hun er rejst fra byen, og at hun ikke kommer tilbage. Øv øv øv...

Alt i alt er der altså masser at se til med undervisning og planlægning i løbet af en dag. De timer vi har fri bruger vi ofte på terrassen, som på meget kort tid bliver fyldt med mennesker, der vil snakke eller børn, der vil lege. Men det er kun dejligt, at vi får en masse kontakt med tanzanianerne.